Natur

Denne hjemmeside er lavet for at vise den dejlige natur, vi har omkring os. Jeg er så heldig at bo tæt på skov og strand og billedet her over viser, hvad jeg hver dag ser ud på, nemlig Vejle Fjord, hvortil der er 1,5 kilometer, og går vi 2 kilometer syd på gennem mark og skov, kommer vi til de stejle skrænter, som når ned til Lillebælt. Tager vi 5 kilometer øst på, kommer vi ud til Trelde Næs, som ejes af Fredericia Kommune. Der er en stor campingplads med udendørs badeland med vandrutschebane, og tæt ved er der en fin badestrand. Hele lokalområdet hedder Vejlby Sogn med landsbyerne Vejlby, Egeskov, Bøgeskov, Trelde og Østerby, hvor vi bor. Luftfotoet her under viser området.

       Vejlby Sogn 2015

 

Billederne på hjemmesiden er taget igennem flere år, og de første er fra Vejlby sogn, men der er også naturbilleder fra steder i Danmark og enkelte andre lande.